Strict-Transport-Security: max-age=31536000; includeSubDomains

Håndboldkometen Lars Christiansen

Skrevet af
Idrættens Hus
September 20, 2023
0
min læsetid
Håndboldkometen Lars Christiansen

Han er en af de mest ikoniske og toneangivende spillere i den danske håndboldhistorie. Gennem sin imponerende karriere har kometen sikret det danske landshold adskillige sejre, og som en af holdets topscorere, blev han hurtigt en helt i den brede befolkning.
Senere skulle hans sikre spillestil tage ham til Tyskland, hvor han gennem en årrække trak store sejre hjem til bundesligaklubben. Vi har tegnet et portræt af successpilleren fra Sønderborg.

Ungdomsårene i Sønderborg

Den 18. april 1972 kom Lars Christiansen til verden i Sønderborg. Det var her tæt ved den tyske grænse, at den unge håndboldspiller fandt interessen for sporten, der senere skulle blive hans levevej.
I Vidar Sønderborg formede han den spillestil, som snart skulle blive den, der gjorde hans navn kendt i både ind- og udland.

De første mesterskaber

Håndboldspilleren startede sin succeskarriere som seniorspiller hos Ribe HK i 1990, men allerede to år senere skiftede han til Kolding IF. Dette skifte viste sig at være et vigtigt valg, for kort efter blev han dansk mester og pokalvinder.
1993 og 1994 blev derfor nogle skelsættende år i den unge spillers liv, for det blev dem, der banede vejen for hans succesfulde færd mod Tyskland. I 1996 satte han kurs mod den tyske bundesliga, hvor han de næste 14 sæsoner spillede for SG Flensburg-Handewitt.

Tiden i Tyskland hos SG Flensburg-Handewitt

Fra 1996-2010 var den danske spiller en vigtig del af succesen, som SG Flensburg-Handewitt oplevede. Gennem de 14 sæsoner, han var på spillerlisten, blev han anset som en af klubbens bedste og vigtigste spillere.
Det understregede venstrefløjsspilleren, da han var med til at vinde det tyske mesterskab i 2004. Succesen understregede han, da han med sit driftssikre spil vandt tyske pokalturneringer for klubben tre år i træk fra 2003-2004.

Finalist i Champions League

De tyske turneringer og mesterskaber var ikke det eneste, stjernespilleren sikrede klubben. Foruden City Cup i og EHF Cup Winner’s Cup hjalp den stålsatte spiller Flensburg-Handewitt til finalen i Champions League, før han forlod klubben i 2010 og returnerede til sin gamle klub i Kolding.
Under sin tid i Tyskland nåede Lars Christiansen at spille 626 kampe og score 3996 mål for bundesligaklubben.

Lars Christiansens markante indsats for landsholdet

Stjernespillerens karriere kan ikke beskrives uden også at nævne den markante indsats, han leverede som en del af det danske landshold. Siden debuten på holdet i 1992 scorede han 1503 mål fordelt på 338 kampe, hvilket gør spilleren til rekordindehaver af fleste landskampe og mål gennem håndboldshistorien både i Danmark og internationalt.
Lars Christiansen var derfor også med på podiet, da bronzemedaljerne blev uddelt ved europamesterskaberne i 2002, 2004 og 2006. Det samme gjorde sig naturligvis også gældende ved VM i 2007, hvor holdet blev hædret med endnu en bronzemedalje.
I 2011 sikrede venstrefløjsspilleren landsholdet sølv ved VM, og guldet blev hevet hjem ved verdensmesterskaberne både i 2008 og 2012.

Mod de olympiske lege

Det var en stolt spiller, som i 2008 var med til at sikre det danske herrelandshold titlen som europamester. Netop derfor var forventningerne til det forestående OL i Beijing også store.
Et stærkt, samlet landshold mødte velforberedte op til legene, hvor de spillede sig til en flot syvendeplads.

En legende takker af

Medaljeregnen begyndte tidligt i spillerens karriere, men da han ikke blev udtaget til OL i 2012, indstillede han sin lange karriere uden varsel. Det skabte stor forundring i befolkningen, men helten blev senere hædret, da han blev optaget i idrættens Hall of Fame i 2015.
I dag lever den tidligere professionelle håndboldspiller som forfatter og foredragsholder, hvor han blandt andet har stor succes med selvbiografierne Fra en spids vinkel og Når sandheden skal frem.

Oplev legenderne tæt på!

Overnat blandt Sportens Hall of Fame og mærk historiens vingesus fra Danmarks største sportsikoner. Book dit ophold nu og bliv en del af sportshistorien!

Det er jo ikke en hall of fame uden andre

Andre atleter på listen

Michael Laudrup - Tidligere professionel fodboldspiller med 104 landskampe

Michael Laudrup

Hans fodboldteknik var intet mindre end fremragende og blikket for spillet unikt. Mange medspillere har nydt godt af hans sublime pasninger og frispilninger. Michael Laudrup, hvis fader og bror, Finn og Brian Laudrup, også har optrådt på A-landsholdet i fodbold, blev optaget i Hall of Fame i 2007.
Erik Gundersen	Erik Gundersen - En del af dansk speedways guldperiode

Erik Gundersen

Erik Gundersen var en lille, vestjysk fighter, der med sin udadvendte facon og øgenavnet ’Smiling Gunder’, blev meget populær blandt speedwayfans verden over. Da Gundersen i 1988 vandt det individuelle VM for tredje gang, foregik det i Vojens. De danske kørere satte sig på samtlige podiepladser.
Gunnar ‘Nu’ Hansen – Sportsjournalistikkens far Gunnar ‘Nu’ Hansen

Gunnar ‘Nu’ Hansen

Med levende sprog og metaforiske udtryk kunne Gunnar ‘Nu’ Hansen optage den danske befolkning ved enhver sportsbegivenhed. Med dækning af i alt 13 Olympiske Lege og senere hen en titel som ridder af Dannebrogsordenen er der ingen tvivl om aftrykket på dansk sportsjournalistik.