Strict-Transport-Security: max-age=31536000; includeSubDomains

Gunnar ‘Nu’ Hansen – Sportsjournalistikkens far Gunnar ‘Nu’ Hansen

Skrevet af
Idrættens Hus
September 20, 2023
0
min læsetid
Gunnar ‘Nu’ Hansen – Sportsjournalistikkens far Gunnar ‘Nu’ Hansen

Med sin patriotiske og medrivende journalistik var Gunnar ‘Nu’ Hansen en national skat, der løftede dansk sportsjournalistik til det, det er i dag.
Han formåede med sit sprudlende sprogbrug og metaforiske vendinger at engagere den danske befolkning ved enhver dansk sportsbegivenhed på en måde, som ingen anden har gjort før.

Derfor er han særligt kendt for at være revolutionerende for sin tid og for at have banet vejen for den livlige sportsjournalistik, vi kender i dag.
Her får du et portræt af journalisten, der skabte en enestående dansk samhørighed ved adskillige sportsbegivenheder i det 20. århundrede.

Sportsglad københavnerdreng

Journalisten, der skabte en revolution indenfor dansk sportsjournalistik, blev født i 1905 og voksede op på Nørrebro hos sin plejefamilie. På trods af sin status som storbydreng dyrkede han flere forskellige former for sport – både håndbold, tennis, cricket og svømning.
Han havde dog en stor forkærlighed for nationalsporten, fodbold, som særligt lå hans hjerte nært.
Med talent for forskellige sportsgrene havde han en forståelse for sportsverdenen, der dannede grundlag for hans funklende karriere som en af tidens største sportsjournalister.

Fra avisbud til journalist

Gunnar ‘Nu’ Hansen fik for første gang foden ind i medieverden under mere ydmyge kår, da han arbejdede som avisbud.
Dog fik han senere en anden rolle i samme branche, da han i 1925 blev skribenten bag artikler, der blev publiceret i flere forskellige københavnske aviser. Det blev startskuddet for den spirende stjerne indenfor branchen, da han allerede her udviste interesse for sportsjournalistikken og dækkede samtlige sportsbegivenheder.

Han fik dog først for alvor sit gennembrud i 1936 ved de Olympiske Lege i Berlin. Her blev han særligt kendt for sin tydelige adskillelse af politik og sport, hvilket var essentielt i denne tid.

Hans præstation var bemærkelsesværdig, og Gunnar ‘Nu’ Hansen var med til at dække de efterfølgende 12 Olympiske Lege, hvor hans sidste var i Seoul i 1988 – efter han var pensioneret.
De journalistiske evner var ikke til at tage fejl af – han havde noget ekstraordinært, som ikke hidtil var set. Tilnavnet ‘Nu’ kommer af hans kommentering på Ragnhild Hvegers svømmefinale, hvor han på dramatisk vis gentagende gange råbte “nu” og skabte en spænding, som var uhørt for sin tid.

Kongelig anerkendelse til Gunnar ‘Nu’ Hansen

Den journalistiske kunnen gik ikke ubemærket hen. På flere forskellige måder blev hans arbejde og evne til at engagere danskerne og skabe samhørighed ved sportsbegivenheder anerkendt.
Udover æren af at dække de Olympiske Lege i så mange år blev han valgt som æresmedlem i idrættens Hall of Fame. Således var han den eneste, som ikke var en pensioneret sportsudøver, og han skrev dermed endnu engang historie.

Som kronen på karriereværket blev han slået til ridder af Dannebrogordenen, der er en orden, som blev indstiftet af Christian d. 5. i 1671. Den tildeles danskere, som har haft en særlig betydning i Danmark.

Kærligheden for sporten og journalistikken fortsætter

Gunnar ‘Nu’ Hansen lod sig officielt pensionere i 1976, efter han havde brugt langt størstedelen af sit liv i journalistikkens verden. Hans store interesse og kærlighed for sportsjournalistikken lokkede ham dog til at dække sportsbegivenheder i ny og næ – selv efter han trådte tilbage som aktiv journalist.
Gennem sin helt egen og unikke stil fik han sat sit tydelige aftryk på sportsjournalistik. Han var en patriot og holdt af sporten i sin reneste form – uden indblanding fra politik, konflikter og lignende.

I 1993 gik den legendariske sportsjournalist bort, men han sørgede året forinden at skabe et eftermæle, der blev dedikeret til unge, spirende talenter inden for sporten. Dette blev gjort gennem Gunnar Nu Fonden, der dog blev nedlagt i 2009, da man vurderede, at kendskabet til ham var for lille blandt unge.

Oplev legenderne tæt på!

Overnat blandt Sportens Hall of Fame og mærk historiens vingesus fra Danmarks største sportsikoner. Book dit ophold nu og bliv en del af sportshistorien!

Det er jo ikke en hall of fame uden andre

Andre atleter på listen

Michael Laudrup - Tidligere professionel fodboldspiller med 104 landskampe

Michael Laudrup

Hans fodboldteknik var intet mindre end fremragende og blikket for spillet unikt. Mange medspillere har nydt godt af hans sublime pasninger og frispilninger. Michael Laudrup, hvis fader og bror, Finn og Brian Laudrup, også har optrådt på A-landsholdet i fodbold, blev optaget i Hall of Fame i 2007.
Erik Gundersen	Erik Gundersen - En del af dansk speedways guldperiode

Erik Gundersen

Erik Gundersen var en lille, vestjysk fighter, der med sin udadvendte facon og øgenavnet ’Smiling Gunder’, blev meget populær blandt speedwayfans verden over. Da Gundersen i 1988 vandt det individuelle VM for tredje gang, foregik det i Vojens. De danske kørere satte sig på samtlige podiepladser.
Kurt Nielsen med den hårdtservende højrehånd

Kurt Nielsen

Vinder af 30 internationale turneringer og 49 danske mesterskaber i henholdsvis 17 mixed double-, 16 single- og 16 herredouble-titler skriger af storhed. Den imponerende sejrshøst gennem sin ungdoms såvel som professionelle karriere har gjort Kurt Nielsen til Danmarks ubestridt største mandlige tennisspiller gennem tiden.